Korrekt beregning af stilladsets belastningsklasser

Stativbelastningsklasser hører til blandt de vigtigste, men samtidig mest misforståede grundbegreber inden for stativopbygning. De fastlægger, hvilke belastninger et stativ sikkert må bære pr. etage – altså hvor mange personer der må arbejde samtidigt, om der må opbevares materialer, og hvilke arbejdsopgaver der er tilladt i henhold til standarderne.

Stativbelastningsklasser – interaktiv beregner

Beregn belastningsklasse, forstå klasserne, hent praktisk tabel – i henhold til DIN EN 12811–1.

Beregningsdetaljer

Anbefalet belastningsklasse

Alle belastningsklasser i henhold til DIN EN 12811–1 i en direkte sammenligning:

Hvilken belastningsklasse til hvilket arbejde? Praktisk oversigt opdelt efter fagområde:

Lastklasser for stilladser – forklaret på en enkel måde

I praksis kan forkert valgte belastningsklasser hurtigt føre til overbelastning, sikkerhedsrisici og juridiske problemer. Omvendt sikrer den rigtige belastningsklasse klare arbejdsgange, sikre arbejdsforhold og en problemfri projektgennemførelse. Det er netop her, denne vejledning kommer ind i billedet.

På denne side forklarer vi det på en letforståelig og praktisk måde,

• hvad stilladsbelastningsklasser er,
• hvor de enkelte klasser adskiller sig fra hinanden,
• hvilken belastningsklasse der kræves til de enkelte arbejdsopgaver
• og hvordan du undgår typiske fejl i planlægningen og anvendelsen.

Uanset om det drejer sig om facaderenovering, malerarbejde eller montering af varmeisoleringssystemer: Med den rette viden kan du træffe velovervejede beslutninger og sikre, at dit stillads anvendes sikkert, i overensstemmelse med standarderne og effektivt.

Forskelle mellem stilladsbelastningsklasserne

Forskellen mellem belastningsklasse 1, 2 og 3 ligger i den tilladte belastning pr. stilladslag og dermed direkte i, hvilke arbejder der er tilladt på stilladset. Dette er reguleret i DIN EN 12811–1.

Direkte sammenligning af stilladsbelastningsklasserne 1 – 3 (DIN EN 12811–1)

Stativbelastningsklasser – oversigt

Hvilken belastning må der være på hvilket stillads? EN 12811 · Stand 04/2026

cetrac.com · Brugte mærkestilladser fra 10 €/m² Priser pr. 04 2026. Priserne kan variere · Leipzig

Yderligere information:

Forklaring af lastklasserGratis rådgivning

Trin for trin: Sådan beregnes lastklassen korrekt

1. Registrer alle belastninger (pr. stilladslag)

Du berücksichtigst immer die ungünstigste Nutzungssituation.

a) Passagerbelastning

• Praktisk værdi: 1 person ≈ 1,0 kN (≈ 100 kg)
• Eksempel: 2 personer → 2,0 kN

b) Materialebelastning

• Sække (puds, mørtel, isolering)
• Farbeimer, Fliesen, Werkzeuge
  Gewicht in kg → in kN umrechnen
  Faustformel:
  100 kg ≈ 1,0 kN

c) Udstyr / maskiner

• Blandemaskine, skæremaskine, WDVS-pakker osv.

2. Omregne belastningen til arealet

DIN skelner mellem arealbelastninger (kN/m²).

Formel:

Samlet belastning (kN) ÷ udnyttet stilladsareal (m²) = arealbelastning (kN/m²)

Eksempel:

• 2 personer → 2,0 kN
• Materiale → 1,5 kN
• I alt → 3,5 kN

Stilladsareal:

• 2,5 m i længden × 0,73 m i bredden = 1,83 m²

3,5 kN ÷ 1,83 m² = 1,91 kN/m²

3. Vælg den passende belastningsklasse i henhold til DIN EN 12811

Typiske belastningsklasser i praksis

Vigtige sikkerhedsregler (som ofte overses)

1. Belastningsklassen gælder pr. stilladslag, ikke for hele stilladset
2. Materialet må ikke stables, medmindre det er angivet i beregningen
3. Lastklassen skal være angivet på stilladsskiltet
4. Breddeklasse (f.eks. W09 ved WDVS) er desuden obligatorisk

Her finder du vejledningen til korrekt opstilling af et stillads:

Opstilling af stillads: Vejledning

Ofte stillede spørgsmål: Enkel forklaring af stilladsbelastningsklasser

Stativbelastningsklasser fastlægger, hvor stor en belastning et stativlag sikkert må bære pr. kvadratmeter. De bestemmer, hvor mange personer der må arbejde samtidigt, om der må opbevares materialer, og hvilke arbejdsopgaver der er tilladt i henhold til standarderne.

Belastningsklasserne er fastlagt i DIN EN 12811-1. Der er i alt 6 belastningsklasser, fra let fodtrafik (LK 1) til tunge industrielle belastninger (LK 6).

Til enkle maler- og rengøringsopgaver er belastningsklasse 2 som regel tilstrækkelig. Her er det tilladt med 1–2 personer med let værktøj, men ikke permanent opbevaring af materialer såsom paller eller sække.

Belastningsklasse 3 er standarden inden for boligbyggeri og ved facadearbejde, såsom pudsning eller montering af termisk isoleringssystemer. Den tillader flere personer samt de mængder af arbejdsmaterialer, der er sædvanlige i praksis.

Beregningen foregår i tre trin:

1. Registrer alle laster (personer, materiale, udstyr)
2. Del den samlede belastning med det anvendte stilladsareal → Resultat i kN/m²
3. Vælg den passende belastningsklasse i henhold til DIN EN 12811

Tommelfingerregel: 100 kg ≈ 1,0 kN

Nej – belastningsklassen gælder pr. stilladslag, ikke for hele stilladset. Det er en af de mest almindelige fejl i praksis.

Lastklassen skal absolut være angivet på stilladsskiltet. Derudover skal breddeklassen (f.eks. W09 ved WDVS-arbejder) også angives.

Til tunge materialer som natursten eller fliser anbefales belastningsklasse 4 eller 5. Til industrielle anvendelser med særlige belastninger anvendes belastningsklasse 6 (6,00 kN/m²).

En forkert valgt belastningsklasse kan føre til overbelastning, sikkerhedsrisici og juridiske problemer. I værste fald er der risiko for, at stilladset styrter sammen. Den korrekte belastningsklasse er derfor ikke blot en anbefalelse, men et sikkerhedskrav.